Egedal

Egedal er en kommune i Nordsjælland, som ligger mellem Frederikssund og Ballerup Kommune. Kommunen ligger 28 kilometer fra København og er en del af Region Hovedstaden. Området byder på skønne omgivelser og forhold for familien og samtidig gode rammer for virksomheder, der ønsker at tilbyde deres medarbejdere attraktive og trygge boligforhold tæt på arbejdspladsen.

Egedal Kommune byder på mange velfungerende børneinstitutioner, musik- og folkeskoler, der er kendt for et højt pædagogisk og fagligt niveau ligesom også 700 unge dagligt undervises på Egedal Gymnasium og HF.

Andre uddannelsesinstitutioner som universiteter, handels- og tekniske skoler kan findes i hovedstadsregionen, hvor både toge og busser lettilgængeligt fører en til.

Egedals store og aktive idræts- og kulturliv giver familien muligheder for at dyrke de fritidsinteresse, de ønsker. Er man til golf ligger Danmarks største golfcenter i Egedal, hvor også flere svømme-, fodbold- og tennisklubber ligger spredt fordelt i kommunen.

Der er gode muligheder for indkøb lokalt og med direkte adgang til en af kommunens fire S-togsstationer ligger butikscentre, specialbutikker og større supermarkeder inden for en overskuelig rækkevidde.

Ifølge kommuneplanen (2013-2025) planlægger Egedal at bygge yderlige 1.500 nye boliger ved et byggeri, som forventes at starte i 2021. Egedal kommune rummer også områder på 200 hektar ved Værebro Erhvervsområde, Kong Svends Park samt Kildedal- og Egedal Station, der alle ligger i stationsnære områder. I alt vil erhvervsområderne kunne skabe op til 8.000 arbejdspladser.

Kommunen i tal

  • Indbyggertal: 42.546
  • Arbejdsstyrken: 21.554
  • Antal km2: 125,87
  • Kirkeskat: 0,76 %
  • Kommunal skatteprocent: 25,70 %
  • Sundhedsbidrag: 8,00 %
  • Kommunal dækningsafgift: 5,31 ‰
  • Kommunal grundskyld: 23,980 ‰

Ovenstående tal er fra november 2014
Hjemmeside: www.egedalkommune.dk